Hvad siger kursisterne

 

 

Flere kursisters udtalelser om uddannelsen:

 

Jeg har jo bevæget mig indenfor det spirituelle felt i mange år i andre sammenhænge, så jeg var spændt på om det ville "kede" mig lidt at skulle gentage aurastoffet. Men det GJORDE jeg bestemt ikke. Jeg nød at være i undervisningen fra mandag til søndag. Din viden, glæde og entusiasme ladede mig helt op, og søndag aften var jeg ikke træt. Så endnu engang tak for en herlig weekend. Jeg glæder mig usigeligt til næste kursusweekend.

Anonym

 

Hej Maya! Tak for en dejlig og inspirerende weekend. Endnu en gang fik jeg personligt nogen gode og brugbare teknikker, jeg kan arbejde videre med. Venter med glæde til næste skoleweekend.
Knus og kram Tuula Bech


Kære Maya! Jeg har ikke fået gang i min clairvoyance endnu, men har besluttet, at jeg skal i gang i dette år. Jeg har så meget, jeg gerne vil have brugt, så jeg skal bare til og i gang. Håber at det går godt ved dig og med din skole. Gud hvor jeg savner samværet og den stemning vi havde sammen på holdet, det var bare så dejligt. Jeg tænker tit på dig, den varme og åbne måde du var på.

Mange knus fra Jeanett Rasmussen

 


1000 tak for et dejligt år hos dig. Jeg er meget glad, men også taknemmelig over at have gennemgået din uddannelse. Blot er det trist, at vi allerede er færdige hos dig – du er en inspirerende og dygtig lærer.

Ellen

 


Jeg vil lige igen takke dig mange gange for et rigtig dejligt år (som gik alt for stærkt) og det har også været dejligt at følge dig og lære dig at kende som lærer. Du er et meget sprudlende menneske der spreder glæde omkring dig og det har været et fantastisk hold at være sammen med, og som du har guidet til UG! Du er en guldklump.

Hein

 

 

Selv stooooooooor tak for en fantastisk weekend, jeg er helt høj endnu, kan næsten ikke få armene ned. Jeg er så taknemlig for, at jeg valgte at uddanne mig som clairvoyant, og hos dig. Det har været det hele værd og givet mig en utrolig udvikling personligt, som jeg kan bruge i andre sammenhænge.

 


Tak for en forrygende weekend. Det er bare fantastisk med de dejlige oplevelser.

 

 

Da jeg påbegyndte uddannelses forløbet hos Maya var forventningerne i top, og egen udvikling var i højsædet. Disse komponenter blev indfriet i stor stil. Som uddannelsesleder er Maya en struktureret person, hvilket uddannelsen da også bærer præg af. Det er min oplevelse at denne struktur samt omhyggelighed er et vigtig element, når man vil samarbejde med den åndelige verden. Ydermere var der stor fokus på etik samt moral, idet formidlingen til ”sitterne” (klienterne) er en væsentlig forudsætning for modtagelse af budskaberne. Maya Fridan får mine bedste anbefalinger og jeg vil gerne gå forløbet om igen.

Mange hilsner fra en yderst tilfreds elev, Tina Marcussen

 


Tusind tak for en vidunderlig weekend og utrolig lærerig.

 


Det var dejligt, endnu engang at blive fyldt med energi og fornemmelse af øget indre styrke - til brug i livet fyldt med en livlig blæst af med og modvind J.

 


Jeg kan godt mærke på mig selv, at jeg mangler det dejlige samvær, som vi havde ved dig, men jeg føler mig klar til virkelig at komme i gang med min clairvoyance.

 


Hold da op en weekend! En weekend fyldt med spænding, varme, sjov, latter, en dejlig stemning og med masser af kærlighed.

 


Takker for en god, sjov og inspirerende weekend.

 


Endnu engang tak for en fantastisk weekend. Jeg går rundt med en utrolig lykkefølelse og en taknemmelighed over at få lov til at opleve alt det her. Og jeg kunne blive ved og ved!

 


Tusinde tak for sidst. Det var en lidt hård weekend, men også sjov og sørgmodig - og det er lidt svært at forstå, at vi er færdige. Jeg har nydt min tid ved dig. Jeg synes, du er dygtig og god til at forstå, når vi sidder lidt fast. Jeg kommer til at savne dig.

 


Tak for en meget fin clairvoyance aften. Du har virkelig forstået at give dine elever undervisning til at arbejde videre med deres evner. Specielt var jeg naturligvis glad over at komme på og blive bekræftet i min beslutning.

 

 

Det er mig, som vil sige, hvor skønt det var, at du tog mig under dine vinger. Været den som har lært mig, at finde min vej til mit dybeste indre, vejledt og vist vejen, så jeg kunne folde mig ud som en blomst i solen!

Jeg har været så glad og lykkelig for at være i din favn, mærke din kærlighed og føle din udstråling. Du har beriget mit univers på sådan en smuk, kærlig, sjov og ikke mindst seriøs måde, så jeg kan bevare min jordforbindelse. Har fundet min balance i at være åben og modtagelig for denne vigtige og smukke opgave, som jeg kan yde her i livet.
Jeg er helt flyvsk endnu efter din smukke og rørende tale, og helt unikke afslutningsceremoni. Er så dybt taknemlig og føler at det var min personlige dåb! Kære Maya, du har sat vinger på mig, så jeg kan stå på egen hånd - jeg lover dig, at jeg vil bruge disse vinger på bedste og kærligste måde jeg nu har lært. Vogter, passer og vedligeholder dem. Ved at være den jeg blev til, og i henhold til alt det som du har arbejdet så elskværdigt og hårdt med under hele uddannelsens forløb.
.. og ja, jeg er helt sikker på at vores veje krydses igen på den ene eller anden måde. Endnu engang 1000 tak fordi DU ER.
De kærligste og varmeste hilsner og tanker Ziva Larsen

 

 

Tak i lige måde for en skøn weekend. Jeg føler mig så privilegeret her på jorden. Glædes hver dag!

Ha' det dejligt, Maya, til vi ses igen.

 

 

Jeg vil gerne sende dig en stor tak, fordi du har været mig en stor hjælp i min personlige udvikling. Uden dig ville jeg ikke have været, hvor jeg er i dag. Så mange tak for det, jeg er dybt taknemmelig, min jordiske lærer.

 

 

Jeg savner virkelig også dig, dit vidunderlige væsen, din gode energi, din latter, din opbakning, dine kloge ord og er glad for at vi ses snart igen (tak!).

 

 

Du har været meget i mine tanker og jeg håber du har det godt - dit uddannelsesforløb er stadig noget af det bedste, jeg har gjort for mig selv.

 

 

Jeg håber, at du har det godt. Tænker tit på dig og den dejlige energi du gav til mig, savner dig og din dejlige måde at være på.

 

 

For mig har det været en guddommelig rejse både sammen, men også helt for mig selv og jeg bliver helt trist om hjertet, når jeg står alene efter sidste modul.

 

 

Jeg glæder mig altid usigeligt meget til mine dage sammen med dig og mine medstuderende på skolen - det er altså så spændende og jeg er meget taknemmelig for at være blevet båret hen til dig for at få hjælpen til at udvikle mig til clairvoyant. Jeg glæder mig allerede rigtig meget til næste gang.

 

 

Maya det har været et så lærerigt og berigende år hos dig, og det var absolut et rigtig valg jeg gjorde. Jeg føler mig meget inspireret af dit arbejde. Foruden dit positive og milde sind, så er du en knag til dit arbejde.

 

 

Det er jo lidt vemodigt, at holdet ikke mere skal mødes og modtage din inspirerende undervisning. Det føles lidt, som da jeg flyttede hjemmefra første gang: Jeg ved, at jeg kan klare mig selv - jeg skal blot finde ud af hvordan!

 

 

Tusind tusind tak for al den positive energi, jeg har modtaget under hele mit uddannelsesforløb hos dig.

 

 

Af hjertet tak for en fantastisk tid sammen. Jeg er meget glad og taknemmelig for alt det, du har lært mig. Ikke mindst har det været meget givende for min personlige udvikling, at lære at stole på det, der kommer til mig. Det har virkelig gjort en overordnet forskel.

 

 

Endnu en gang tak for et fantastisk år. Jeg glæder mig meget til at arbejde videre med clairvoyancen.

 

 

Jeg siger altid med stolthed, at jeg er elev hos dig. Efter at havde oplevet din platform i lørdags, kan jeg lægge endnu mere kraft i mine ord.

 

 

Ó Copyright Maya N E Fridan. All rights reserved. • Clairvoyanceskolen v/Maya Fridan  • E-mail: info@clairvoyanceskole.dk

 

 

 

 

 

 

clairvoyanceskole.dk